Når det, der har været voldsomt, har været en kontinuerlig del af ens barndom f.eks., snakker man om udviklingstraumer.
Det kan bl.a. komme af, at forældre har haft et misbrug; været psykisk eller fysisk syge, eller på anden vis ikke har kunnet være tilstede eller møde barnet på en måde, som lige netop dette barn havde brug for. Det kan skabe nogle mønstre for barnet, som kan følge langt ind i voksenlivet. Ofte er det noget kroppen og nervesystemet husker.
Jeg bruger derfor NARM (NeuroAffektiv Relations Model; http://www.narm.dk/home og http://drlaurenceheller.com/), som er en tilgang, der både arbejder med en opmærksomhed på kroppens reaktioner og på de forståelser af én selv og verden, man har med sig.