Parterapi

I de allertætteste relationer kan der være nogle af de største udfordringer. Der er meget på spil, og gamle mønstre kan gøre sig gældende på måder, der hindrer, at man får det samliv, man ønsker.

Derfor kan det være vigtigt at finde et rum, hvor man sammen kan undersøge, hvad det er, der sker, og hvordan man fælles kan gøre noget anderledes.

I parterapien har man netop dette rum og en tredje (og til tider fjerde part, da jeg også laver parterapi med en anden terapeut), der kan støtte parterne i at se egne og fælles mønstre og finde andre måder at håndtere sig selv og hinanden på.